Hvordan stryger du en skjorte?

Mand der stryger skjorte
Hvordan stryger du en skjorte?
Henrik Andersen
-
02/02/2022
-

Den nemmeste og bedste måde at stryge en skjorte på med et strygejern. Dog hvis det er en skjorte af et meget tyndt og sart materiale, kan en det være en fordel at bruge en steamer for at skåne stoffet. Men her vil vi koncentrere os om, hvordan du stryger en skjorte med et strygejern.

Skal du se pæn ud i tøjet, er det vigtigt, at skjorten ikke er krøllet. Du må i gang med strygejernet, så skjorten kan blive glat og sidde helt perfekt. Du kan med fordel bruge en skjorteholder, hvis du vil sikre dig, at skjorten bliver siddende nede i bukserne.

Hvordan stryger du en skjorte med et strygejern?

Det er nemmest at stryge skjorten, hvis den er fugtig. Har du et dampstrygejern, skal du indstille det til damp. Har du ikke et dampstrygejern, må du i gang med en sprayflaske eller en stænke med fingrene fra en skål med vand.

Temperaturen skal indstilles efter, hvad der står i vaskeanvisningsmærket i skjorten. Og så går du i gang:

  1. Allerførst kraven
  2. Ærmer og skuldre
  3. Så ryg og forside

Det gælder om at lægge delene af skjorten så glat som muligt på strygebrættet. Stryg med lette bevægelser og uden at presse strygejernet for hårdt ned mod stoffet. Ellers laver du nemt folder.

Kraven

Skjortekraven skal først stryges på indersiden. Derefter folder du den ned, som den skal være, når du har den på, og stryger igen, så der bliver en pæn fold.

Ærmer og skuldre

Hæng skjortens skuldre en ad gangen på den runde del af strygebrættet, og stryg dem.

Læg derefter et af ærmerne på strygebrættet, så det er foldet dér, hvor syningen er. Stryg, men stryg ikke helt ud til siden modsat syningen, for her vil du ikke have en fold. Gør lige sådan med det andet ærme.

Ryg og forside

Læg ryggen så den flugter med siden af strygebrættet, og stryg oppe fra og ned. Flyt skjorten hen over strygebrættet, så du kan stryge hele ryggen.

Stryg forsiden ved at lægge den ene side, så den flugter med siden af strygebrættet. Kom godt rundt om knapperne med spidsen af strygejernet. Gør lige sådan med den anden side – her er der bare ingen knapper at tage hensyn til.

Lad skjorten køle af

Slut af med at hænge skjorten på en bøjle – 4-5 minutter – før du tager den på.

Copyright 2022 - Pilanto Aps